Til minde om Leonhard af Marlise Kohler:

Kære Leonhard

Da jeg i juni 2026 modtog information fra Danmark om, at nogen ledte efter deres ukendte far, og at jeg ifølge DNA-analyse kunne være en kusine i 2den grad, åbnede en ukendt side i en tyk bog sig for mig.

På grund af den intensive søgen efter dig i mine indsamlede stamtræer blev jeg mere og mere bevidst om, hvor meget lidelse mennesker må udholde i krig.

Vi ved stadig ikke, hvornår, hvor eller hvordan du døde ved krigens afslutning.

På grund af din og din bror Arthurs skæbne forsøger jeg nu at lære mere om 2. Verdenskrig gennem vidnesbyrd og dokumenter for at få en forståelse af, hvad folk måtte lide dengang.

For din datter Hanne Lore og hendes familie er det kun en lille trøst at vide, at du havde en god barndom og voksede op i trygge omgivelser.

Kære Leonhard, du lever videre i vores hjerter gennem billederne fra din ungdom.

Til minde om Leonhard af Wolfgang Schäfer:

Kære Leonhard, jeg, og vi alle i dag, antager, at du og din bror Arthur mere eller mindre blev tvunget af værnepligt til at deltage i 2. Verdenskrigs apokalypse.

Denne meningsløse krig bragte kun død, lidelse og modgang til alle mennesker.

Må det aldrig ske igen.

Min mor, Elfriede, havde et tæt forhold til alle sine søskende.

Hun var aldrig i stand til at overvinde tabet af sine to brødre før slutningen af ​​sit liv.

Hele familien holdt fast i håbet om at se dig og din bror Arthur igen indtil den bitre ende af hvert af deres liv.

80 år efter krigens afslutning har jeg svært ved at forestille mig, hvordan det må have været for dig.

Du var ikke tilsluttet nazistisk ideologi,  og var vel vidende at døden kunne true dig når som helst, hvad enten det var på slagmarken eller i en lejr.

Vi, efterkommerne af de der overlevede krigen, har stadig meget at bearbejde.

Ved troen på Gud vil vi alle blive genforenet i evigheden.